Panelbooking – brug af tosprogede rollemodeller i Roskilde

Panelbooking er et projekt, der er blevet til i samarbejde mellem Undervisningsministeriet og ungdomsvejledningen i Roskilde kommune.

Ungdomsvejledningen ønskede at uddanne et antal rollemodeller til brug i ung-til-ung–vejledningen af tosprogede. Ideen med at uddanne et antal rollemodeller var først og fremmest at få motiveret alle til at tage en uddannelse, men også for at lærere og vejledere i både grundskolen og på ungdomsuddannelserne kunne få en indsigt i det, at være ung, tosproget og leve mellem to kulturer, således at de bedre kunne støtte op om de unge, mens de gik i skole.

Projektet kom til at hedde Panelbooking, fordi man kun kunne booke et panel. Det var vigtig at vise, at gruppen på ingen måde var homogen – tvært om. Den er mere forskellig end gruppen af gammeldanskere. De har lige som alle andre et krav om at blive behandlet individuelt.

Det første og måske også det største problem var at finde de unge, der kunne indgå i korpset. Vi ville gerne have lige mange af hver køn og en repræsentant fra alle ungdomsuddannelser og etniske grupper. I foråret og forsommeren 2003 blev der indkaldt til to informationsmøder centralt i Roskilde. Vi havde fået trykt plakater og løbesedler, som vi sammen med tosprogslærere, konsulenter og vejledere fik distribueret til alle potentielle unge. På mødet blev de oplyst om projektet og betingelserne for arbejdet. Vi havde til en af aftnerne engageret to af rollemodellerne fra ”Brug for alle unge” til at give de unge en idé om, hvad projektet gik ud på. I løbet af de 2 aftner var der ca. 50 forskellige unge, der mødte op og viste deres interesse.

Ud af de 50 unge meldte 12 sig til et kursus på 3 aftener og en lørdag. Vi bad de unge om at skrive deres livshistorie. Det var svært på mange måder. De fleste unge tænker kun fremad, så det var svært for dem at skrive historierne. Blandt de mange gode oplevelser kom også dårlige frem. Nogle af dem valgte derfor at gå ud af gruppen. Det var simpelthen for svært. Vi hjalp de unge med at peppe deres historie op på bedste lærermanér. Vi gjorde dem også klart at alt, hvad de fortalte offentligt, ville komme deres familie og venner for øre på et eller andet tidspunkt. Til kurset om lørdagen havde vi engageret en retoriklærer, der hjalp de unge med at skærpe deres historie.
Efter kurset fik de alle udstedt et kursusbevis.

I det næste års tid var Panelbooking ude på skolerne for at fortælle deres personlige historier om:

• mødet med folkeskolen
• mødet med ungdomsuddannelsen
• mødet med fordomme og racisme
• mødet med egne fordomme
• mødet med familiens krav til deres uddannelsesvalg

….. kort sagt de gode, de sjove og de lærerige oplevelser.

De deltog også i uddannelsesmesser, møder på lærerværelser og konferencer for vejledere, lærere, socialrådgivere og politikere. De deltog i arrangementerne, fordi de havde lyst til at fortælle deres historie – for at gøre en forskel – og for at være med til at ændre samfundet. Vi havde på forhånd valgt, at de skulle aflønnes for deres arbejde, svarende til det, de kunne tjene ved fritidsjob – ca. 100 kr. pr. time.

I UU-Roskilde var vi hele tiden på jagt efter nye medlemmer til Panelbooking. De fleste medlemmer var unge kvinder med en gymnasial baggrund. Det er der ikke noget galt i, men vi ønskede at få gruppen suppleret med især drenge fra teknisk skole og i erhvervsuddannelse, så vi kunne præsentere så mange forskellige aspekter af det at være ung og tosproget. Hvert år blev gruppen suppleret med et par nye medlemmer, men der vedblev med at være alt for få medlemmer med en ikke-gymnasialuddannelse og få mænd.

Internt i UU-Roskilde har vi haft meget glæde af Panelbooking. Selvom vi i vores vejledning hver dag møder rigtig mange unge mennesker, som giver os et indblik i at være ung i dag, så er vigtig en gang i mellem at få en uddybende samtale med unge mennesker. Det får vi ind i mellem med vores egne eller familiens unge, men meget sjældent med en ung tosproget. I Panelbooking har vi haft mulighed for at få et indblik i mange af de tanker som de unge tosprogede har. De er ikke væsentlig anderledes end andre unges. De inddrager lidt mere familien i deres beslutninger og tænker lidt over hvad andre især familien tænker om dem. Der er heller ingen i gruppen, der er ”stang-Barcardi” til gymnasiefesten om fredagen. De fleste af dem, der har været med, har haft en islambaggrund, som har haft et meget forskelligt udtryk hos de unge og har aldrig præget indholdet i eller budskabet fra Panelbooking.

Vi har brugt de unge til at være sparringspartnere i forbindelse med udviklingen af vores Uddannelsesbazaar – en uddannelsesmesse målrettet unge tosprogede og deres forældre. I dag bruger vi de unge til at være ambassadører, guider og kontaktpersoner både på Uddannelsesbazaaren og på vores ordinære uddannelsesmesse – Fokus på Uddannelse.

I de sidste par år har Panelbooking ikke været ude på de forskellige skoler. Nyhedens interessere er væk, og måske er behovet for at fortælle den gode historie forsvundet. Den bliver nu fortalt i aviser, radio og tv. Vi oplever, at der er en stor gruppe af de tosprogede unge der i gang med en uddannelse eller er i arbejde – dermed har de ikke brug for rollemodeller. Vores egne undersøgelse fra 2006 blandt etniske minoritets unge viste, at 96 % af de 14 – 20-årige var i gang med en eller anden form for uddannelse. I undersøgelser fra A4 kan man ikke længere se forskel på etnisk danske og ikke-danske unge, når man tager udgangspunkt i socialstatus, forældrenes ægteskabeligstatus mm.

Det giver nye udfordringer i UU-Roskilde. Vi ved, at frafaldet blandt de tosprogede på de tekniske skoler er stort – alt for stort. Hvordan finder vi i samarbejde med grundskolen de unge, der er i farezonen for på et senere tidspunkt at flade fra deres ungdomsuddannelse? Når gruppen er blevet udpeget, så skal vi til at tage stilling til hvilke vejledningsaktiviteter, der rykker. I overgangen til ungdomsuddannelserne på teknisk skole kan vi sætte en mentor på den unge. Hvilken type mentor hjælper den unge – en coach, en rollemodel, en fader/moderfigur?

Det store spørgsmål er, om de tosprogede adskiller sig væsentligt fra de etniske danske, der er frafaldstruede. I gruppen af frafaldstruede er store individuelle forskelle på, hvorfor de er havnet i gruppen. Den eneste forskel, der er på de to grupper er at den ene gruppe har dansk som 2. sprog. Det er meget sjældent årsagen til frafaldet. Vores erfaringer er, at unge med mangelfulde skolekundskaber, men med gode personlige og sociale kompetencer gennemfører en ungdomsuddannelse.

Årsagen, til at de unge ikke gennemfører en ungdomsuddannelse, kan findes i et eller flere af de nedenstående 7 punkter:

• Handicap – ofte medfødte og med en diagnose.
• Sygdom – både psykisk og fysisk.
• Personligt  – fx unge med lavt selvværd eller ringe soc. kompetencer.
• Socialt -  Unge med et specielt familiemønster, der har et mangelfuldt kendskab til uddannelsessystemet.
• Faglighed – fx unge, der har fået specialundervisning eller har haft ringe fagligt udbytte af undervisningen.
• Sprog – fx sent ankomne.
• Fravær – der er 1 – 2 elever i hver afgangsklasse i vore folkeskoler, der har meget fravær.

Vi har i UU-Roskilde stadigvæk et stort fokus på de tosprogede. De udgør en vis andel at de frafaldstruede – ikke fordi de er tosprogede, men fordi de af de mange forskellige årsager ikke har kompetencen til at gennemføre den ungdomsuddannelse, de ønsker. Vi har også valgt at beholde et afsnit om de tosprogede på hjemmesiden. Det gør det nemt for de unge, deres forældre og os at finde de tilbud og initiativer, der er målrettet de tosprogede.